Du undrer dig måske over, hvor kaffe produceres? De færreste er faktisk klar over, hvor kaffe kommer fra. For hurtigt at give dig svar, så laves kaffe det sted, der kaldes for kaffebæltet. Heriblandt er mere end 50 lande fordelt verden over, som supplerer alverdens kaffe. Læs videre for at finde ud af, hvorfor kaffebæltet er vigtigt.
Kaffebæltet er det sted, hvor verdens kaffe vokser, og er placeret omkring ækvator, hvor det tropiske klima ligger, hvilket er perfekt til at gro kaffe. Ikke alle steder producerer kaffe, og selv de steder der gør, er der stor forskel på den kaffe, der produceres.
Liste over kaffeproducerende lande:
Brazil | Vietnam | Honduras | Indonesia |
Ethiopia | Colombia | Mexico | India |
Peru | Burundi | Malaysia | Nicaragua |
Malawi | Guatemala | Ivory Coast | Costa Rica |
Venezula | Papua New Guinea | Kenya | Thailand |
El Salvador | Tanzania | Laos | Philippines |
Cameroon | Angola | Ecuador | DR Congo |
Uganda | Madagascar | Yemen | Cuba |
Dominican Republic | Togo | Haiti | Guinea |
Bolivia | Panama | Sierra Leone | United States |
Rwanda | China | Liberia | Jamaica |
Klimaet inde i kaffebæltet giver optimale forhold for at gro kaffe, da kaffeplanter kræver lidt unikke, og til dels besværlige forhold, for at gro. Heriblandt højder, regn, jorden, temperatur og sol eller i andre tilfælde, skygge. Forskellige kaffetyper har også forskellige forhold, de skal gro under. De to mest almindelige typer, Arabica og Robusta, kræver for eksempel to forskellige højder for at gro, hvor Arabica f.eks. skal gro i mindst 600 meters højde.
Den største trussel mod kaffebæltet er global opvarmning. P.g.a. de krævende forbehold kaffe har for at gro, så spiller global opvarmning en stor trussel, da det vil påvirke de forhold markant. Kaffebæltet vil endda kunne risikere at rykke sig med voksende temperaturer nord for bæltet, hvilket vil påvirke kaffeplantagerne markant.
Brasilien er det største kaffeproducerende land i verden, og det har de været i knap 150 år. De producerer omkring 30% af verdens kaffe, som bliver høstet mellem maj og september. 70-80% af den Brasilianske kaffe er sorten Arabica, hvor den resterende del er Robusta. Brasiliansk kaffe er kendt for en række af kvaliteter, såsom lavt syreindhold og en sødme i kaffen.
Cirka 3,5 millioner mennesker er involveret i kaffeindustrien i Brasilien, for det meste i landdistrikterne. Der er omkring 220.000 kaffefarme, som spænder over cirka 27.000 kvadratkilometer, hvilket næsten er et areal på størrelse med Belgien.
Kaffe er en stor del af dagligdagen i Vietnam, som er den næststørste kaffeproducent i verden. I 1990'erne begyndte kaffeproduktionen for alvor at tage fart, og i dag producerer Vietnam over 1,73 millioner tons kaffe om året.
Vietnam er verdens næststørste eksportør af kaffe, hvor størstedelen af kaffen, som produceres, er Robusta. Robusta er næsten dobbelt så stærk koffeinmæssigt, med en fed smag og højere syreindhold.
Colombia er det tredjestørste kaffeproducerende land i verden, med en produktion som svarer til ca. 8% af verdens kaffe.
Colombiansk kaffe bliver ofte betragtet som den kaffe, der besidder den højeste kvalitet i verden. Colombia har traditionelt dyrket arabica-bønner, og dens unikke geografi gør den perfekt egnet til at producere en lækker kop kaffe.